.@PHummelgaard afviser kritikken. Det er jo ganske enkelt komisk. Statsministeren henviser til finansministeren, der afviser fakta. Som finansminister lovede Wammen 1.000 færre bureaukrater, og statsministeren har gentagende gange påpeget, at der skal handles. Resultaterne er entydige. Bureaukratiet i staten er siden 2011 steget med over 25.000 ledere og administratorer. Siden Mette Frederiksen er blevet statsminister i 2019 og har haft ansvaret for ca. 20.000 af de godt 25.000. Eller ca. 80 pct. Og Peter Hummelgaard afviser fakta med nye hensigtserklæringer. @CEPOS har derfor foreslået, at der indføres et loft over lønudgifterne til ledelse og administration (et såkaldt bureaukratloft), og at dette hvert år reduceres – fx med 4 procent årligt over en årrække – indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011, hvilket i givet fald vil tage ca. 7 år. En af fordelene ved denne model er, at politikere og embedsmænd tvinges til at synliggøre og løbende reducere de samlede administrative omkostninger. Desuden sikrer bureaukratloftet, at hvis der er behov for at udvide administrationen og antallet af ledere på ét ministerområde, må der findes modgående reduktioner på andre områder, så der ikke sker en fortsat opdrift i antallet af administratorer og ledere, hver gang der prioriteres midler til nye politiske initiativer. Jeg er uforstående overfor, at politikerne slipper med forklaringer som, vi har prioriteret nye områder. Det er ligesom ikke en logik, der kan realiseres i virksomheder og familier. Hvis nye udgiftsområder skal prioriteres, så må andre nedprioriteres. Alt er ikke hele tiden lige vigtigt. Link i kommentarfeltet.

Kan staten blive for rig? Ja, afgjort! Når staten opkræver mere, end den har brug for, handler diskussionen derfor ikke kun om, hvor kapitalen giver det højeste afkast. Den handler også om, hvem der bør have retten til at træffe valget. Er det offentlige bedre til at træffe valg på familiers og virksomheders vegne? Når det offentlige opbygger en stadig større nettoformue i form af skatteopkrævning, sker det ikke i et økonomisk vakuum. Ressourcer flyttes fra den private sektor til den offentlige. Det betyder højere skatter end nødvendigt, og dermed svagere tilskyndelser til investeringer, innovation, iværksætteri og vækst. Det betyder færre penge, som familierne selv kan bestemme over. For en familie kan nogle tusinde kroner mere om året være forskellen på, om der er plads til en tur i Tivoli. For den selvstændige kan det være penge til at forbedre konkurrencen. Den slags valg ser små ud i et nationalregnskab. Men det er netop summen af millioner af den slags valg, et frit samfund består af. Læs min kronik i dagens @borsendk eller på @CEPOS’ hjemmeside.

Skal statsministeren inspirere din bolognese? Herfra bliver det et pænt nej tak. Både fordi jeg kunne handle den opskrift billigere (ca. 80 kr.). Og fordi jeg ikke skal bruge en hel pose løg og to kilo gulerødder i bolognese. Men til det vigtigste. Statsministeren begik en faktuel fejl i åbningstalen til Folketinget. Da hun lægger denne (super kedelige) opskrift frem på pasta med bolognese, da siger hun samtidig i forsvar for differentieret moms, at det handler om, ”at de, der har mærket de høje priser mest, er dem, der i forvejen har dårligst råd. Jer, der har gjort jeres. Og måske nu har nået en høj alder.” Men købekraften for folkepensionister (både par og enlige), der har mindst og er uden pensionsopsparing, var allerede genoprettet i 2026 sammenlignet med før inflationschokket i 2021. I 2026 lå det i hhv. i indeks 101 og 103. Så pensionisterne kan sagtens købe det varebundt, som de kunne i 2021. Derfor er det både besynderligt, at folkepensionister skal have 1.000 kr. mere og momsen differentieres med ‘pasta bolognese’-argumentet.

Arbejdsudbuds- og BNP-effekter af 25 års reformer opdelt på partier. @venstredk og @KonservativeDK har bidraget mest til stigningen i arbejdsudbud og BNP siden 2001. @SFpolitik og @Enhedslisten har knap så meget hjulpet dansk økonomi.

Først den ene vej, og så den anden vej. 18.000 modtagere af fødevarecheck, som vi må forstå var nødlidende i februar måned, mister SU til deres hjemmeboende børn. Først er de fattige. Nu er de højtlønnede. Eller har måske højere husstandsindkomst end gennemsnittet. Men det var fordi finansministeren medtog studerende på SU og enlige folkepensionister i den beregning. Næppe relevant i en debat om hjemmeboende børn. Vildledende. Drop nu den politiske insisteren på at blande jer i danskernes hverdag og beslutninger. Sænk skatten generelt. Sænk afgifter generelt. Alt det andet er rent-seeking og uskønt. Læs her: nyheder.tv2.dk/politik/2026-…

Fordelingspolitik skal ikke føres ved kassebåndet i supermarkedet. Og @ThomsenNinna (Mødrehjælpen) bør rette sin frustration mod de politikere, der fastlægger niveauet for overførselsindkomsterne – ikke mod fødevarepriserne. Fødevarepriserne er isoleret steget mere end købekraften siden 2001. Men nu består en husholdningsøkonomi ikke kun af mad, men bl.a. også tøj, husleje og elektronik. Og de varegrupper er steget mindre. Samlet set gælder det for bl.a. førtidspensionister, dagpengemodtagere og pensionister, at deres overførselsindkomster er steget mere end forbrugerpriserne siden 2021. Og dermed er købekraften mere end genoprettet. Der er dog få grupper - ikke alle - på kontanthjælp, som endnu ikke har fået genskabt balancen helt. Men det skyldes politiske beslutninger som bl.a. kontanthjælpsreformen fra 2023. Så uanset om Ninna mistænker mig for ikke at handle i min familie, så kunne jeg mistænke Ninna for bevidst manipulation af familiers økonomiske formåen baseret på en enkelt varegruppe. Og resultatet hun bakker op om, er at ødelægge det mest effektive i vores skattesystem, momsen. At differentiere momsen er ikke kun forkert ift. bøvl, bureaukrati og forvridninger. Det er også fordi moms ikke er egnet til omfordelingspolitik. Du skyder simpelthen hus forbi med din kritik, Ninna. information.dk/debat/2026/10…

Prisen for regeringens klimapolitik på forslaget om gratis transport til unge op til 22 år: Trommehvirvel...427.279 kr. for ét ton reduceret CO2. (Det svarer kun til 667 gange mere end Transportministeriets skyggepris (2025) på 640 kr./ton).