Seniorøkonom, CEPOS | 2428 2452 | [email protected]
Copenhagen
Joined January 2011
- Tweets2.4K
- Following592
- Followers927
- Likes2.4K
Komplet forvirring om loftet over rentefradraget
Skal loftet videreføres efter 2030? Og skal det i så fald fastholdes nominelt?
Skatteministeren siger ét, Finansministeriet regner med noget andet.
Hvis loftet ikke reguleres, bliver fradraget gradvist udhulet, og flere danskere rammes af højere skat.
På længere sigt risikerer regeringens bebudede skattelettelser ligefrem at blive vendt til skattestigninger.
Det er ikke gratis at være overforsigtig.
Vismændene gentager i deres nye rapport, at der bør udvises forsigtighed i udmøntningen af råderummet.
Det undrer mig. Usikkerheden om råderummet går begge veje. Og der er også en samfundsøkonomisk omkostning ved at opkræve flere skatter, end de forventede offentlige udgifter tilsiger.
Høje skatter hæmmer den økonomiske aktivitet og begrænser danskernes muligheder for selv at disponere over deres penge.
Derudover er de offentlige finanser overholdbare, og den offentlige nettoformue er tæt på 900 mia. kr.
Regeringen fremhæver skattelettelser for 10,1 mia. kr. i 2030. Men det er kun den ene side af regnestykket.
Samtidig hæves en række andre skatter, og nettolettelsen ender på omkring 2,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det er under en fjerdedel.
Med et råderum på 104,5 mia. kr. i 2035 kunne regeringen have været langt mere ambitiøs.
Læs mere i min økonomiske kommentar i Børsen 👇
Læs mere her: borsen.dk/nyheder/opinion/re…
Regeringen fremhæver skattelettelser for 10,1 mia. kr. Men den hæver samtidig flere skatter.
Efter tilbageløb og adfærd er nettolettelsen i 2030 kun 2,3 mia. kr.
Det er under en fjerdedel og en lille skattelettelse sammenlignet med tidligere skattereformer
Læs mere her: berlingske.dk/oekonomi/milli…
Det er positivt, at regeringen vil beskære SU’en til hjemmeboende. Ydelser bør målrettes dem, der faktisk har behov for dem.
Det talte jeg om i News & Co her til eftermiddag.
Mange unge har en god levestandard, mens de bor hjemme, og har ikke behov for offentlig støtte.
Men yderligere indkomstaftrapning har også en økonomisk slagside. Når overførsler aftrappes med indkomsten, stiger den effektive marginalskat, hvilket mindsker arbejdsudbuddet.
Om det samlet set er en god idé, afhænger derfor også af, hvad pengene bruges til. De bør føres tilbage til borgerne i form af lavere skat. Og her bør regeringen gøre mere.
Regeringen fremhæver skattelettelser for 10,1 mia. kr., men det er kun den ene side af regnestykket. Samtidig hæver den flere skatter, så nettolettelsen i 2030 er omkring 2,3 mia. kr. Det er under en fjerdedel.
Udspillet tager flere gode skridt. Det er især lavere selskabsskat, farvel til top-topskatten og en højere mellemskattegrænse, der trækker op. Det er tiltag, der vil øge væksten i dansk økonomi.
Men der er alvorlige torne i buketten. Loftet over rentefradraget, den højere arveafgift og den droppede afskaffelse af chokoladeafgiften stikker.
Udspillet giver en skattelettelse i 2030, men på længere sigt risikerer regnestykket at skifte fortegn. Hvis loftet over rentefradraget ikke reguleres, bliver fradraget gradvist udhulet, og skatten stiger år for år
Regeringens forslag om lavere moms på fødevarer og ingen moms på frugt og grønt vil sende ca. 800 mio. kr. til turister og andre personer, der ikke bor i Danmark.
Det er interessant, fordi Socialdemokratiet i sommer kritiserede Dansk Folkepartis forslag om lavere brændstofafgifter for at sende en milliard kroner »ud af landet« til bl.a. polske chauffører.
Nu gør Socialdemokratiet præcis det samme.
Det er selvfølgelig en naturlig konsekvens af lavere moms, at også turister får glæde af den. Men så er det svært at kritisere andre forslag for den samme effekt.
Problemet med differentieret moms er et andet: Det forvrider forbrugsvalget og gør skattesystemet mere kompliceret.
berlingske.dk/politik/s-besk…
Knap 900 mia. kr. i offentlig nettoformue er en gave til børneværelset. Men den kommer med en pris.
For der er samfundsmæssige omkostninger ved at opkræve flere skattekroner, end de forventede udgifter tilsiger. Højere skatter kan blandt andet føre til lavere investeringer og arbejdsudbud.
Samtidig er de offentlige finanser i dag overholdbare. Ifølge Finansministeriet vil nettoformuen vokse til 50 pct. af BNP om 50 år og 100 pct. af BNP om 80 år. Det svarer med nutidens BNP til knap 1.600 mia. kr. og 3.200 mia. kr.
Der er ingen grund til så stor en nettoformue. Derfor bør det være en politisk opgave at omsætte de overholdbare offentlige finanser til skattelettelser, så danskerne kan beholde flere af deres egne penge i stedet for at øge en i forvejen stor offentlig formue
Højere Arne-pension er ikke målrettet de nedslidte.
Regeringen vil hæve ydelsen med ca. 3.000 kr. om måneden. Men for den reelt nedslidte er det først og fremmest arbejdsevnen og ikke ydelsesniveauet, der afgør, hvornår man stopper. De nedslidte havde i forvejen adgang til ordningen.
Man kan indvende, at nogle nedslidte er økonomisk fastlåste og først har råd til at stoppe med en højere ydelse. Men så er en generel ydelsesstigning til alle med lang anciennitet ikke den oplagte løsning.
Her findes allerede langt bedre svar i form af seniorpension og førtidspension, som visiterer på arbejdsevne.
Anciennitet er ikke lig med nedslidning. Derfor rammer Arne-pension både nogle, der kunne have arbejdet videre, og overser nogle, der ikke kan #dkpol
Læs mere her: borsen.dk/nyheder/opinion/ho…
Den offentlige nettoformue ventes at udgøre 28,1 pct. af BNP i år, svarende til knap 900 mia. kr.
Det er markant mere, end Finansministeriet forventede i 2019.
Dengang lød skønnet, at nettoformuen i 2026 ville udgøre 3,4 pct. af BNP.
I dag er skønnet altså 24,7 pct.-point højere end for bare syv år siden.
Det er et markant fejlskøn.
Selvfølgelig er der usikkerhed i den slags beregninger. Fx har udviklingen på aktiemarkedet stor betydning for provenuet fra pensionsafkastskatten.
Men hvis skønnene systematisk rammer for lavt, kan det være med til at få politikerne til at opkræve flere skatter, end der er behov for.
Der er ingen grund til, at staten skal opbygge en nettoformue på knap 900 mia. kr.
Derfor bør det være en central del af regeringens kommende økonomiske plan at sikre, at danskerne kan beholde flere af deres egne penge.
Det skal naturligvis ikke ske ved at udbetale 900 mia. kr. på én gang.
Men sunde offentlige finanser og en nettoformue, der ventes at vokse yderligere, giver et solidt grundlag for varige skattelettelser.
Uligheden må ikke stige, lyder det fra regeringen. Alligevel trækker flere tiltag i den nye skattepakke, som Børsen har beskrevet, i retning af højere ulighed.
Økonomisk er der dog flere gode elementer: lavere selskabsskat, farvel til top-topskatten og en delvis fjernelse af mellemskatten.
Men der er også torne. Fx forhøjelsen af bankernes særskat. Og mellemskatten burde være fjernet helt.
borsen.dk/nyheder/politik/be…
Niklas Praefke retweeted
Virkelig godt, men ikke overraskende at @engelschmidt nu træder i karakter og tager mere fundamentalt opgør med fejlslået vurderingssystem.
Det overraskende er, at hans forgængere ikke har gjort det før - og at forligskredsen ikke har reageret stærkere før.
Der skal formentlig meget fundamentale ændringer til, før der kommer et legitimt vurderingssystem. Det gælder især et troværdigt system for grundvurderinger. Det kan fx ikke løses med vurderingsmænd, hvor der er et ekstremt tyndt marked.
Men stor ros til at det politiske system nu vågner op og imponerende at det sker med ministeren i spidsen.
Regeringen kommer enten ikke i mål med at øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner, eller også må den acceptere højere ulighed.
Der er et klart trade-off mellem reformer, der øger arbejdsudbuddet, og lighed. Vil man have reformer, der øger vækst og beskæftigelse, må man acceptere lidt mere ulighed.
Det bør være til at leve med i et land som Danmark, der er blandt de mest lige i OECD.
Det er heller ikke tilfældigt, at tidligere socialdemokratiske regeringer har accepteret højere ulighed for velstandens skyld. Mette Frederiksen var selv beskæftigelsesminister, da Thorning-regeringen lettede topskatten og finansierede det med lavere regulering af ydelserne.
Det øgede både arbejdsudbuddet og uligheden.
Venter en ny opjustering af råderummet rundt om hjørnet?
Økonoministeriets seneste prognose opjusterer den strukturelle beskæftigelse med 21.000. Isoleret set peger det mod en opjustering af råderummet på ca. 6 mia. kr.
Alligevel vil regeringen lade snigerskatten hæve skatter og afgifter med knap 10 mia. kr.
Brug hellere en opjustering på at lade danskerne beholde flere af deres egne penge.
Og husk, at opjusteringen i beskæftigelsen skete, før regeringen trådte til. Den har de ingen ære af
