Biler vs cyklister i Danmark. Her er lidt anekdoter fra en amatør cyklist som jeg, fra _1_ træningstur på sølle halvanden time. Danske billister er nogle af de mest eklatante amatører, der findes på denne her side af jordkloden. Møde #1 med bilist: Jeg kører på min tri cykel på en utrafikeret vej på landet. Jeg ligger i bøjlen, og har en pæn afstand til rabatten, men holder naturligvis til højre. Bilist nærmer sig bagfra, og i stedet for at bruge den 6 meter brede vej, hvor ingen modkørende er i sigte, suser idioten forbi mig med +100 i timen, med under en halv meters afstand. Nok til lufttrykket får cyklen til at skælve. Shit happens videre. Møde #2 med bilist: Der går små 10 minutter før ovennævnte scenarie udspiller sig nærmest 1:1 igen. Unødvendig tæt overhaling på oceaner af plads, nok til jeg igen i momentet føler mig decideret utryk. Temperamentet er stødt stigende her. Møde #3 med bilist: Jeg er forsat turen ind på en smallere vej hvor to modkørende biler ikke kan passere hinanden, uden at komme ud i grusstykket. Jeg kan se en modkørende bil nærme sig, og jeg holder naturligvis så meget til højre som muligt. Normalt så sænker modkørende bil farten, og sætter lige det ene hjulsæt ud i gruset således vi kan passere hinanden med god afstand. Not today homie, 80+ i timen, holder sig nærmest provokerende på vejen og tvinger mig op af bøjlerne, hænderne fast placeret på styret således JEG kunne få lov at trække cyklen ud i rabatten og kører lidt gravel. Temperamentet når kogepunktet. Møde #4 med bilist: Nu på vej hjem, godt træt af folk er idioter bag et rat, en aften 18:30 på en totalt utrafikeret vej. Der er en cykelsti til rådighed, men heldigvis har den lokale landmand efterladt en halv Mark på stien, flere steder. Jeg tænker alright, vi har en 6 meter bred vej, der er ikke en bil i syne og jeg vil gerne hjem uden at kører i gylle og uden styrt. Det kører derudaf, 5km ingen problemos. Et par bilister kommer forbi bagfra, holder god afstand, alt er godt. Dvs. alt er godt indtil Brian (sorry to the Brians of the World) kommer bagfra. Jeg har orienteret mig, set en bil 300-400 bagfra og er klar på den naturligvis skal forbipassere mig på den _6_ meter brede vej. Jeg cykler, der kommer ingen vil. Jeg cykler lidt mere, der kommer ingen bil. Nej i stedet har Brian sat farten lidt ned, lagt sig ind bag mig og overhaler ikke. Unildbare tanke: Måske er det Brian Holm der lige scouter et nyt talent, men ak nej… Der går små 20-30 sekunder og så begynder idioten at dytte som en sindsyg. Ingen modkørende, 6 meter bred vej, og mig på en cykel. Han er naturligvis rasende fordi jeg bruger _HANS_ vej, og ikke cykelstien. Han forbipassere mig, så nærtgående som muligt uden at ramme mens han fortsætter sit Road rage. Jeg løfter armen fra styret og giver ham fingeren, samtidig med jeg banner og svovler, jeg har fået nok. Brian sætter farten ned, Brians medpassager ruller vinduet ned og giver høfligt fingeren tilbage. Alt i mens Brian kører små 40 km/t, marginalt hurtigere end jeg selv. Totalt unødvendigt, total ufarlig situation, men naturligvis en fair reaktion af Brian, for jeg brugte jo ikke den ubrugelige cykelsti 🤪 ——————————— Ovenstående sker på under halvanden time, og man tror det er fucking løgn. Jeg er uendeligt træt af bilister tror de ejer vejene, til et punkt hvor det er okay at udsætte andre for fare. Tag jer fucking sammen, som i helt fucking sammen. Jeg er med på langt størstedelen aldrig har siddet på en cykel, til trods for i gerne ytre jer om hvor god Jonas Vinegaard er hver juli måned. Jeg er med på, at i ikke begriber hvad det vil sige at cykle alene, eller i gruppe for den sags skyld. Jeg er også indforstået med størstedelen af jer føler i EJER vejen når i sætter jer ud i jeres Opel Corsa. However, skulle vi ikke prøve at værne lidt om hinanden? Jeg vil gerne træne, og jeg vil gerne træne uden at blive udsat for unødig fare. Min vej vs din vej? Lad os prøve med vores vej.