GASLIGHTING I UDLÆNDINGEDEBATTEN Her ser I to repræsentanter for de strømninger, der tilsammen skaber, og igennem mange år har skabt de store integrationsproblemer, vi har med udlændinge fra MENAPT-lande i Danmark: Afrah al-Jabouri, som er islamisk fundamentalist, og Anna Bjerre, som er en værdipolitisk venstreorienteret og selverklæret klimaaktivist, der sidder i Folketinget for Alternativet. Jeg tænker, at der er mange, der ligesom mig, blev ekstremt provokeret over at se Afrahs adfærd og udtalelser i TV2-programmet, “Højskolen”. Her er det meningen, at deltagerne skal tale om ‘danskhed’, og hvad der kendetegner det, at være dansk. Til at repræsentere det muslimske perspektiv, har man inviteret Afrah al-Jabouri, der er en slags islamisk influencer, og så skuespilleren Abud Mustafa. Adspurgt om, hvad der kendetegner danskhed, er deres primære svar, at danskhed er, at der skal være plads til mange forskellige holdninger - og at danskere og danske politikere har for mange fordomme om muslimer. Det er et klassisk eksempel på, at folk, der abonnerer på en ret traditionel forståelse af Islam, har adopteret venstrefløjens retorik om “tolerance” og “pluralisme” for at beskytte sig selv - hvilket ikke er så overraskende, fordi venstrefløjen i mange år har forsøgt at afskærme de islamiske grupperinger fra kritik med netop disse fraser. Men når så Afrah og Abud bliver spurgt ind til, hvad dette livssyn indebærer, som vi åbenbart skal tolerere og acceptere som en del af danskhed, så afviser de blankt at svare. Ja, faktisk er det fordomsfuldt tenderende til diskriminatorisk, at de på denne måde skal forklare, hvilket livssyn, de mener, at det danske samfund skal tolerere, og som ifølge dem er en del af “danskhed” - i et program, der handler om at tale om, hvad danskhed indebærer. Afrah påtager sig en tydelig offerrolle, når Pia Kjærsgaard udspørger hende om hendes holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder, homoseksualitet, utroskab og hvorvidt, hun har lagt en video op, hvor hun ironiserer over at være terrorist. Indrømmet, Pia Kjærsgaard, har en konfrontatorisk stil (surprise surprise), men hun har faktisk god grund til det, for hun har nemlig læst op på lektien og ved præcis, hvem Afrah er. Afrah er ikke den moderne, tolerante og progressive muslim, som man kunne forledes til at tro i de noget overfladiske samtaler, der først løber over skærmen om, at danskhed handler om tolerance. Afrah var blandt andet talskvinde for den kæmpe store Ashura-demonstration i København, som løb af stablen for nogle måneder siden. Her var Nørrebro bostaveligt talt sort af tusindvis af mennesker, som var klædt i sort tøj og niqab, hvor mænd og kvinder gik adskilt, hvor der var et utal af mellemøstlige flag og der blev råbt islamiske kampråb på arabisk. I denne forbindelse forsvarede Afrah piskeslag som en konsekvens for utroskab, og hun vil ikke give hånd til mænd, fordi hun abonnerer på islams syn på mænd og kvinders (manglende) ligestilling. På Afrahs tiktok promoverer hun Iran og Irak som nogle kulturelle forbilleder, og der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at Afrah ønsker at denne kultur skal vinde mere indpas i Danmark. Det er ikke “moderat”, “tolerant”, “pluralistisk” eller “mangfoldigt”. Det er fundamentalistisk islam, og det er en styrkelse af alle de skrækkelige islamiske parallelsamfund, som splitter Danmark op i med- og modborgere og er skyld i at tusindvis af piger og kvinder vokser op i undertrykkelse i Danmark. Alligevel spiller Afrah offer, når hun bliver spurgt ind til dette, og kalder det politikernes fordomme om muslimer - men Afrah bekræfter netop disse fordomme. Hun har endda politianmeldt Pia Kjærsgaard i kølvandet på programmet, for en påstået voldelig adfærd, som ingen fra produktionen kan genkende. Det er udlændingepolitisk gaslighting i yderste potens. Og for at gøre ondt værre har Anna Bjerre nu lavet et opslag, hvor hun giver Afrah ret. Hun bekræfter Afrahs skøre offerfortælling og applicerer sit identitetspolitiske magtanalyse, hvor hun udstiller Afrah og Abdul som ofre for højrefløjspolitikernes fordomme. Det viser med en næsten komisk tydelighed den uhellige alliance, der er mellem de islamiske fundamentalistiske strømninger, som abonnerer på et ekstremt reaktionært livssyn, og så den progressive og naive venstrefløj, der beskytter udbredelsen af denne reaktionære islamisme med venstrefløjs-paroler som “tolerance” og “mangfoldighed”. Dette til trods for, at det netop er disse bevægelser og grupperinger, der truer det demokratiske og liberale livssyn, der gør, at strømninger som Annas overhovedet kan eksistere. Det er så blåøjet, at det næsten gør ondt, og jeg får lyst til at sige til Anna og den bevægelse hun repræsenterer: VÅGN NU OP! Hvis I fortsætter med denne ignorans af de åbenlyse problemer, som Afrahs og Abduls livssyn repræsenterer, er I medskyldige i, at flere unge drenge og piger vokser op i undertrykkelse og helt grundlæggende lever et dårligere liv, hvor man netop ikke får muligheden for at blive en del af det danske fællesskab med alt, det indebærer. Det er på ingen måde synd for Afrah og Abdul, at de bliver konfronteret med de “fordomme”, der er om Islam, når de selv bekræfter dem. Det er ikke synd, at de i et program om, hvad danskhed er, skal forsvare, at deres islamiske livssyn er en del af danskhed, som de påstår. For nej, Islam er ikke en del af danskhed. Det er det simpelthen ikke. Det er en kultur, der er ganske, ganske fremmed for den danske, og vi bliver simpelthen nødt til at være ærlige og sætte en stopper for, at den fundamentalistiske islam vinder mere indpas i vores samfund. Medmindre man synes, at livssituationer som den, man kan læse om i “Kvinde i en Klan” skal blive mere udbredt. Aisha, der er vokset op i massiv undertrykkelse og en slavelignende tilstand. Jeg beklager, at det lyder hårdt, men nogle gange er sandheden hård, og jeg bliver simpelthen så provokeret, når man bruger sin offentlige stemme til at promovere islamiske livsidealer under vestelige, liberale paroler om “tolerance” og “mangfoldighed”, og så spiller offer, når man bliver konfronteret med helt, helt legitime spørgsmål til, hvad det indebærer. Hvis vi skal passe på Danmark og sørge for, at det danske samfund også om 10, 20, 30 og 40 år er et frit samfund med en stærk sammenhængskraft og en udbredt demokratisk kultur, så kræver det et opgør med de bevægelser, som Afrah og Abdul repræsenterer. #dkpol #dkmedier